Bliv angstfri

Bliv angstfri

Angst er en naturlig forsvarsmekanisme, der har sikret menneskets overlevelse, siden vi boede i huler i bjergene eller skindtelte omkring bålet på savannen. Uden evnen til at føle angst eller frygt, ville vi simpelthen opføre os tåbeligt. Hos nogle mennesker har angsten bare fået for godt fat. I stedet for kun at advare, når der er reel fare på færde, er kroppen i mere eller mindre konstant alarmberedskab. Kroppens flygt, kæmp eller frys – mekanisme kører på højtryk. Det medfører ofte søvnproblemer, tankemylder, anspændthed og andre belastende fysiske symptomer som fx hovedpine eller mavepine.

Mange får at vide, at de skal lære at leve med angsten og tackle den. Men det behøver ikke at være sådan.

Med hypnose kan vi sammen deaktivere angsten – uanset hvordan eller hvornår den er opstået. Når følelsen er væk, er der ikke mere benzin på motoren, og hjernen vil hurtigt finde ud af, at der ikke længere er fare på færde. Alt den energi, der før var bundet i din angst, bliver nu frigivet.

 

Præstationsangst

Eksamen er lige om hjørnet, og du får det bare dårligere og dårligere. Uro i kroppen, ondt i maven og koncentrationsbesvær. Du er overbevist om, at det kommer til at gå dårligt og kan ikke tænke på andet. Måske går klappen ned på selve dagen, hvis ikke din krop nøjes med at sørge for kæmpe svedplamager under armene og rystende hænder samt manglende lyst til at opholde dig alt for langt fra et toilet?

Uvisheden over, hvad der kommer til at ske. Hvem er censor? Hvad spørger de om? Kan jeg huske mit oplæg? Blander sig med en følelse af usikkerhed og magtesløshed. Og det er en farlig cocktail, der oftest udløser angst.

Det er helt normalt at reagere med spænding og nervøsitet, når vi skal præstere. Adrenalinen sørger for, at du gør dit bedste – og var en kæmpe fordel ude på savannen, når vores forfædre skulle slippe fra et rovdyr. Men det rationelle sind kan intet stille op, når din krop reagerer, som om den er i dødsfare. Og selvom du godt ved, at du ikke dør af at gå til eksamen – heller ikke hvis du dumper – så reagere du, som gjaldt det liv eller død. Din adfærd bliver uhensigtsmæssig og står i vejen for din præstation – og kommer desværre nok til at bekræfte dig i, at du ikke kan eller ikke er god nok. Hvilket i øvrigt er en stor, fed løgn!

Du er nemlig god nok. Og gennem hypnose kan vi slette den misforståelse i dig og deaktivere angsten, så du fremover kan klare eksamener og andre situationer, hvor du skal præstere, med selvtillid og ro. Hvordan ville det være?

Jeg er bange for alt

Udbredt angst og socialangst kan være invaliderende. Du er i værste fald næsten isoleret og undgår stort set alt. Har måske kun få venner, som du sjældent ser eller kun har kontakt med på SoME. Er nødt til at få dine dagligvarer leveret og handler tøj på nettet, fordi du er bange for at komme i butikker. Måske har du endda udviklet visse tvangshandlinger som at vaske hænder 25 gange om dagen, fordi du er bange for bakterier og snavs?

Angst har mange og temmelig stygge ansigter. Alle oplever det forskelligt, men der er alligevel en fællesnævner: Du ved ikke, hvorfor det er sådan – og du ville ønske, at du bare kunne tage dig sammen som ”alle de andre”.

Men du er i dine følelsers vold, og selvom du måske har gået til psykolog, har det ikke hjulpet ret meget, fordi følelser ikke kan tales væk. Det er ikke for at underkende psykologernes vigtige arbejde, bestemt ikke. Men jeg ser mange klienter, som har prøvet diverse terapiformer i årevis uden at nå ret langt. De opsøger mig i et håb om, at hypnose kan hjælpe. I hypnose arbejder vi med følelsen uden terapi. Det er ikke så vigtigt, hvorfor du har angst – men om du vil give slip på den. Vil du det – så er der stor sandsynlighed for, at hypnose er svaret. Vi behøver ikke rippe op i gamle barndomstraumer. I stedet fokuserer vi på, hvordan du ønsker at have det.

Vil du være angstfri?

Kontakt mig i dag

Bjerrum -Hypnose

CVR: 39580470

Dine kontaktoplysninger anvendes alene af mig til at kontakte dig. De deles ikke med tredjepart. Oplysningerne slettes efter endt kontakt.

Der kan betales med MobilePay (nr. 79305)

Ring eller skriv til mig for en uforpligtende snak om, hvad jeg kan gøre for dig.

Mail tjekkes typisk en gang dagligt, ønsker man hurtigt svar så ring eller send en sms. Jeg tilbyder også online sessioner.