Hypnose er en naturlig tilstand af fokuseret opmærksomhed, som vi alle går ud og ind ad hver eneste dag uden at lægge mærke til det.
Det er altså noget, dit sind er i stand til helt af sig selv. Du opdager det bare ikke, fordi hypnose ikke er en følelse, som du kan mærke, men en tilstand, som du er i.
Fokuseret opmærksomhed er der, hvor du er så optaget af noget, at alt andet omkring dig er mere eller mindre ligegyldigt. For eksempel når du er så optaget af en god film, at man nærmest er nødt til at gå mellem dig og skærmen for at få kontakt med dig. (Især børn er eksperter her 😉). Eller hvis du dyrker sport fx cykling eller løb og oplever at være i flow på turen. Her er du også i en hypnotisk tilstand.
Alle med kørekort har vist også oplevet at komme kørende i bil og pludselig være fremme ved destinationen uden helt at kunne huske hvordan. Her har du været så optaget af fx en tankerække, at din krop automatisk – og på næsten magisk vis – selv har kørt bilen.
Skab nye oplevelser med hypnose
I hypnose er vi i stand til at omgå sindets kritiske faktor, som er en filtrerings – eller sorteringsmaskine i sindet, der afgør, om noget er acceptabelt for dig eller ej. På den måde kan vi få adgang til underbevidstheden og arbejde med både det bevidste og det underbevidste sind samtidigt. I underbevidstheden ligger nemlig alle dine kodninger og programmer, som er dannet gennem barndommen (og før) gennem vores nære relationer og oplevelser. Langt de fleste programmer er gode og hensigtsmæssige for dig. Men ligesom et computerprogram kan være kodet ”forkert” eller have en ”fejl” – så kan du også have kodninger baseret på misforståelser eller uheldige oplevelser. Disse programmeringer kan spænde ben og skabe blokeringer, angst eller uhensigtsmæssig adfærd, som forhindrer dig i at leve et frit liv.
Det er vores oplevelser, der lærer os om livet og former vores opfattelse af virkeligheden på godt og ondt.
Fx kan du helt ubevidst have lært, at hunde er farlige, selvom du aldrig selv har oplevet noget ubehageligt med hunde. Men din underbevidsthed opfatter hunde som farlige på baggrund af forældre eller søskendes nervøsitet omkring hunde. Det kan også være opstået, fordi du er blevet forskrækket (fx for et tordenbrag) samtidigt med, at du så en hund – og så har hjernen ”misforstået” og tolket hunden, som det, du blev bange for.
Men du behøver hverken at lære at leve med din frygt eller gå i langvarig terapi eller eksponeringsprogrammer for at slippe angst eller andre udfordrende følelser og overbevisninger.
I hypnose kan vi sammen skabe nye oplevelser, der erstatter de gamle ”fejlprogrammeringer”, så du kan slippe din angst eller anden problemstilling, der forhindrer dig i at leve, som du vil.
Det er vores følelser, der skaber vores adfærd. Selvom vi meget gerne vil tro, at det er vores rationelle sind. Men ca. 95% af din adfærd kommer fra underbevidstheden. Så er der ca. 5% tilbage til det bevidste sind. Det er derfor, vi ofte tænker og handler stik modsat af, hvad vi egentlig ønsker. Underbevidstheden og følelserne er altid hurtigst. Men vi er klogest. Derfor er det smart at tage en MUS-samtale med underbevidstheden og få ændret på de (uhensigtsmæssige) programmer, der bare kører automatisk, hvis vi ikke gør noget ved dem. I hypnose tager vi simpelthen en tur i maskinrummet og justerer og kalibrerer dine settings. Det kan være begrænsende overbevisninger, mønstre og vaner eller negative følelser som angst og usikkerhed.
Hvad er Direct Navigation®?
Jeg kalder det mental kalibrering
I Direct Navigation ® hypnose går vi den mest direkte vej efter følelsen eller overbevisningen, der skal deaktiveres eller omkodes. Uanset hvilken problemstilling, du kommer med, handler det om følelser, som ikke er behagelige, og derfor skal nulstilles. Ofte er der tale om usikkerhed, magtesløshed og angst.
Tanker aktiverer følelser, som så resulterer i en given adfærd – der som regel bekræfter tankerne. Og så har vi et loop, der fastholder og forstærker en eventuel uhensigtsmæssig adfærd.
Desværre har mennesket en evne til at fokusere mest på det negative (en gammel overlevelsesstrategi) – og deraf aktivere negative følelser, som ofte er irrationelle.
Negative tanker og følelser kan give problemstillinger som: søvnbesvær, tankemylder, lavt selvværd, angst og fobier, som igen hæmmer og blokerer for et frit liv. I langt de fleste tilfælde ligger der en angst (erkendt eller ubevidst) til grund en given adfærd.
Med Direct Navigation ® deaktiverer vi angsten. Når angsten er deaktiveret, vil hjernen hurtigt finde ud af, at der ikke er nogen grund til bekymring, tankespind eller overdrevet vagtsomhed – og du vil få det, som du gerne vil have det.
Hvis følelsen skulle komme igen, vil det ofte være fordi, vanen i følelsen er svær at give slip på. Vi har en tendens til at holde på vaner – også selvom de ikke gør noget godt for os. Der er ikke nogen følelse i vanen i sig selv. Men det at have vaner giver os tryghed.
Underbevidstheden skelner ikke mellem gode og dårlige vaner. Den opretholder simpelthen de vaner, der giver mening – dvs. dem der holder dig i live og opfylder dine behov. For at bryde en vane, skal man opbygge en anden. Dvs for at aflære noget gammelt, skal man lære noget nyt.
Direct Navigation ® metoden er udviklet af Mads Aggerholm – Shin Hypnose.
Det behøver ikke være svært
Selvom du måske har levet med din angst eller negative overbevisninger i mange år, behøver det ikke være svært at give slip og deaktivere gamle, outdatede følelser, vaner og tanker.
Det er ikke nødvendigt at dykke ned i længst overståede barndomstraumer for at deaktivere de ubehagelige følelser, du har levet med siden. Vi ”smadrer” ganske enkelt snebolden, der hvor den er størst – nemlig lige nu, så du kan give slip og komme videre. Hvis du punkterer på din cykel og triller 100 meter, inden du får stoppet, trækker du den nok heller ikke tilbage til det sted, du punkterede for at lappe den, vel? Mere sandsynligt trækker du den hen til en cykelsmed, så de kan hjælpe dig med at komme videre. (Eller hjem hvis du selv kan lappe den).
Tænk på det sådan her: Forestil dig, at du startede med at forme en lerskål som barn og fortsatte med at forme den gennem hele dit liv.
Uanset hvor meget tid og energi, du har brugt på at lave den skål – så vil det kun tage et øjeblik at knuse den, hvis den tabes på gulvet. Ikke sandt? Sådan fungerer hypnose.
Hvis du virkelig ønsker at blive de negative programmeringer og følelser kvit – så kan du også give slip. Hurtigt og effektivt. Vi kan ikke ændre det, der er sket i dit liv. (Og jeg sletter ikke din hukommelse) – men vi kan ændre effekten af det.
Det eneste, du behøver at gøre er, at følge mine instruktioner. Så simpelt er det.
Under hypnosen er du ved fuld bevidsthed, og du kan huske alting bagefter.
FAQ
Ofte stillede spørgsmål om hypnose
[helpie_faq group_id='3'/]
Angst og fobier
Overvind din angst med hypnose
Angst er en naturlig forsvarsmekanisme, der har hjulpet mennesket med at overleve siden “tidernes morgen”. Uden evnen til at føle angst eller frygt ville vi tage unødige risici. Hos nogle mennesker har angsten dog fået for godt fat og advarer os konstant, selv når der ikke er nogen reel fare. Kroppens “flygt, kæmp eller frys”-mekanisme kører på højtryk, hvilket fører til søvnproblemer, tankemylder, anspændthed og fysiske symptomer som hovedpine og mavepine. Dette er energikrævende og udmattende.
Mange får at vide, at de skal lære at leve med angsten, men det behøver ikke være sådan. Med hypnose kan vi sammen deaktivere angsten – uanset hvor eller hvordan den er opstået. Når følelsen er væk, bliver energien, der før var bundet i angsten, frigivet, og du kan begynde at leve frit igen.
Præstationsangst
Eksamen nærmer sig, og du føler dig mere og mere utilpas. Uro i kroppen, mavepine og koncentrationsbesvær plager dig. Du er overbevist om, at det vil gå dårligt, og du kan næsten ikke tænke på andet. På selve dagen går klappen måske ned, eller din krop reagerer med svedplamager under armene, rystende hænder og en trang til at være tæt på et toilet.
Uvisheden om, hvad der vil ske, hvem censor er, og hvad de vil spørge om, blander sig med en følelse af usikkerhed og magtesløshed. Dette udløser angst. Adrenalinen, der skulle hjælpe dig med at præstere, får din krop til at reagere som om, du er i livsfare. Din adfærd bliver uhensigtsmæssig, hvilket bekræfter dine tanker om, at du ikke kan klare det.
Men det er en stor, fed løgn! Du er god nok præcis, som du er. Gennem hypnose kan vi slette misforståelser og deaktivere angsten, så du fremover kan klare eksamener og andre udfordringer med selvtillid og ro.
Generaliseret angst
Udbredt angst, generaliseret angst og social angst kan være invaliderende. I værste fald isolerer du dig og undgår næsten alt. Du har måske få venner, som du sjældent ser, og du handler tøj og dagligvarer online for at undgå butikker. Måske har du udviklet tvangshandlinger som at tjekke at døre og vinduer er låst 25 gange om dagen af frygt for…?
Angst har mange stygge ansigter, men der er én fællesnævner: Du ved ikke hvorfor, det er sådan, og du ville ønske, du bare kunne tage dig sammen som “alle de andre”. Men du er i dine følelsers vold, og dem kan du ikke styre med dit intellekt. Det er som at sidde på ryggen af en løbsk hest og have tabt tøjlerne – du kan ikke styre det.
Hypnose er effektivt, fordi vi i hypnose kobler dit bevidste sind og din underbevidsthed sammen. Vi arbejder med 100% af dig på at nulstille uhensigtsmæssige overbevisninger og følelser som angst. Det er ikke så vigtigt at vide, hvorfor du har angst – det vigtige er, om du virkelig ønsker at slippe den. Hvis svaret er ja, er der stor sandsynlighed for, at hypnose kan hjælpe. Vi behøver ikke rippe op i gamle traumer; vi fokuserer på, hvordan du gerne vil have det.
Fobier
Din hjerne kender ikke forskel på reel fare og “kodet” fare. Derfor opfatter den edderkopper, sommerfugle, klovne eller små rum som en virkelig trussel. Fobier opstår ofte på baggrund af et chok eller traume. Hvis du som barn blev forskrækket af et tordenbrag, samtidig med at en frø hoppede forbi, kan du i dag være bange for frøer, selvom det var tordenbraget, der skræmte dig.
Fobier kan også opstå som resultat af påvirkning fra omgivelserne. Hvis en nær person er bange for hunde, er der en stor sandsynlighed for, at du også bliver bange for hunde. En fobi kan udvikle sig til en generel angst, fordi hjernen generaliserer, hvilket kan føre til en række begrænsende frygtreaktioner.
Fobier er for nogle en lille del af hverdagen, mens de for andre kan være et stort problem. Men det behøver ikke være sådan. Med hypnose kan vi nemt og hurtigt deaktivere angsten og rette “fejlkodningen”, så hverken edderkopper, tandlæger eller højder længere spænder ben for dit liv.
1:1 forløb – 1 eller 3 måneder
Du har gjort arbejdet. Du har læst bøgerne, taget kurserne, mærket længslen og taget ansvar. Men alligevel støder du stadig på det samme: Noget usynligt, der spænder ben lige dér, hvor du egentlig er klar til at gå.
Det er her, mit 1:1-forløb kommer ind
Et transformerende forløb til dig, der er klar til at slippe det, der ikke længere tjener dig – og leve det liv, du ved, du er her for.
Du vælger selv, om du vil arbejde intenst i 1 måned – eller fordybe dig over 3 måneder. Indholdet er det samme. Formålet er det samme. Det er din rytme, der afgør formen.
Vi arbejder med at bryde gennem mentale og følelsesmæssige barrierer, slippe gamle programmeringer og aktivere den styrke, klarhed og kreativitet, du ved bor i dig – men som stadig bliver bremset af det gamle.
Med hypnose, mental kalibrering og min støtte hele vejen – også mellem sessionerne – skaber vi en transformation, du kan mærke.
Ikke som en tanke. Men som en reel ændring i måden, du tænker, føler og handler på.
Opdag din Mojo
Jeg hjælper dig med at genfinde og frigøre din Mojo – den energi, passion og kreativitet, der gør dig unik. Her lever du i en tilstand af tillid til dig selv og verden, hvor det føles let og naturligt at udfolde dine enestående evner og talenter – dit fulde potentiale, så du kan opnå dine mål og drømme.
Er du klar til at tage springet?
Tag kontrol over dit liv og din karriere. Uanset om du ønsker at opnå balance, overvinde personlige udfordringer eller tage dit liv til nye højder, er dette forløb skabt til at hjælpe dig med at opnå en transformation, der varer livet ud.
Dette forløb er til dig, der:
- Er ambitiøs og selvbevidst – og stadig oplever, at det sidste ikke rigtig rykker
- Har prøvet meget – men længes efter at få det integreret dybt
- Ønsker støtte, nærvær og fokus – uden at skulle på retreat eller ud af hverdagen
- Er klar til at gøre det, der virker – uden drama, uden lange forklaringer, men med deep-fixes.
Praktisk info
Format: Forløbet foregår 1:1 med mig – enten online eller i min praksis (eller en blanding)
Varighed: 1 eller 3 måneder
Pris: 16.500 kr. for 1 måned / 24.500 kr. for 3 måneder
Kontakt mig for at høre mere eller mærke efter, om det er nu.
Hypno-Walks
Forestil dig en session, hvor vi ikke sidder i et lokale med lukkede persienner – men træder direkte ud i det rum, der altid er åbent: naturen.
En Hypno-Walk er en rejse i både sind og landskab. Vi går sammen – i dit tempo – ind i roen og ind i det åbne felt.
Undervejs finder vi steder at lande – på en sten, i græsset, ved vandet – og her guider jeg dig med hypnose og mental kalibrering.
Det er frit. Det er levende. Det er transformerende – uden at føles tungt.
Ingen forventninger, ingen fastlagte programmer. Bare et åbent rum, hvor vi arbejder med dét, du længes efter at slippe, opdage eller forløse.
Vi bruger naturens rytme og nærvær til at skabe en transformation, der mærkes – ikke kun i tankerne, men i kroppen, i hjertet, i måden, du går videre derfra.
Praktisk info
Format: 1:1 Hypno-Walk
Varighed: ca. 2 timer
Pris: 2.550 kr.
Lokation: Udgangspunkt i Sondrup Bakker, strand eller Aarhus-området. Ved særlige ønsker kan der lægges anden lokation – ved længere afstand opkræves evt. kørselstillæg.
Sådan booker du
Hypno-Walks bookes ikke online.
Send en mail til kontakt@bjerrum-hypnose.dk eller
ring/sms 27 83 53 23 – så tager vi en uforpligtende snak.
Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Jeg tilbyder
- 1:1 sessioner: Bliv fri af angst og fobier, begrænsende overbevisninger, mønstre og blokeringer, der holder dig fra at leve det liv, du ønsker.
- All-in forløb for dig, der er klar til at komme helt i mål: 1 måneds intensivt og skræddersyet samarbejde, hvor du får 2 sessioner om ugen samt den støtte, du har behov for – hele vejen.
- Gruppeforløb og retreats: Release your Mojo
- Oplæg og foredrag med et drys af hypno-spas
- Hypnoseshows og street-hypnose
Priser og booking
- Voksne: 1400,- kr. pr. session
- Studerende: 1200,- kr. pr. session.
- Gruppeforløb afhænger af aktuelt indhold, længde og lokation.
- All-in forløb: fra 16.500,- kr.
Booking kun ved personlig henvendelse, da jeg gerne vil sikre mig, at vi er et godt match.
