- Hvad er hypnose?
Kort sagt er det en tilstand af fokuseret opmærksomhed, hvor sindet er modtageligt for forslag. Hypnose er en naturlig tilstand, vi alle glider ud og ind ad i løbet af dagen. Det er altså en evne, du allerede har i dig.
- Kan alle hypnotiseres?
Alle mennesker med normal intelligens, som ønsker at blive hypnotiseret og er villige til at følge instruktioner og forslag, kan hypnotiseres. Hypnose er et samarbejde mellem klient og hypnotisør og bygger på tillid.
- Har hypnotisøren kontrol over mig?
Nej! Din frie vilje er altid intakt. Jeg kan ikke få dig til at sige eller gøre noget mod din vilje. Der er ingen af mine klienter, som render rundt i min klinik og klukker som en høne eller spiser løg i troen om, at det er æbler.
Hos mig samarbejder vi om at nå dine ønskede forandringer og mål. Jeg har en meget høj etik i forhold til mit arbejde og ønsker på intet tidspunkt at misbruge din tillid. Du kan til enhver tid åbne øjnene og vende tilbage til almindelig dagsbevidsthed.
- Kan man hypnotiseres imod sin vilje?
Nej! For at blive hypnotiseret kræver det, at man ønsker det. Du skal altså frivilligt følge mine instrukser og forslag. Jeg får altid mine klienters samtykke, inden vi begynder hypnosen.
- Hvordan ved jeg, det virker?
Det er klart, at jo mere målbare dine ønskede forandringer er, jo lettere er det at afgøre, om hypnosen virker. Fx: ”Jeg ønsker at stoppe med at drikke cola.” Er meget mere målbart end: ”Jeg ønsker at få det bedre.”
Overraskende nok glemmer langt de fleste faktisk hurtigt, hvor meget deres problemstilling fyldte i hverdagen, når først den er neutraliseret og erstattet af den ønskede forandring.
- Kan man mærke hypnose?
Nej. Hypnose er en helt naturlig tilstand, som vi alle går ind og ud af hver dag. Det er ikke en følelse. Mange tror, at hypnose er lig med afslapning eller søvnagtig tilstand. Men det er ikke tilfældet. Hvis du har hørt andre fortælle, at hypnose er afslappende, så er det fordi, vedkommende har fulgt hypnotisørens forslag om at være afslappet.
- Kan jeg huske det, jeg oplever i hypnosen, bagefter?
Ja. Du er ved fuld bevidsthed under hypnosen og kan huske alt, hvad der er sket – og alt hvad vi har snakket om. Jeg bruger altid tid sammen med dig efter hypnosen på at snakke om sessionen. Du har mulighed for at stille spørgsmål til det, du oplever både under og efter hypnosen.
- Sover jeg, når jeg er i hypnose?
Nej! Hvis du sover, går du glip af det hele. Du vil ikke være i stand til at følge instruktioner eller modtage mine forslag til din ønskede forandring. Det vil med andre ord bare være en meget dyr middagslur. Jeg sørger altid for at sikre mig, at du ikke sover under hypnosen. Faktisk har du slet ikke tid til at falde i søvn 😉
- Er hypnose farligt?
Nej. Hypnose alene er ikke farligt. Din fri vilje er altid intakt, og du kan til enhver tid vende tilbage til almindelig dagsbevidsthed. Alt, du behøver at gøre, er at åbne dine øjne. Du sidder trygt og sikkert i min hypno-stol. Og jeg sikrer mig, at du har det godt under hele sessionen.
- Kan jeg risikere at sidde fast i hypnose?
Nej. Det værste, der kan ske, er, at du falder i søvn (Og det gør du ikke hos mig). I så fald vil du jo helt naturligt vågne igen på et tidspunkt. Jeg sikrer mig altid, at du ikke sover under hypnosen – og at du er ude af hypnosen, inden du går ud ad min dør.
- Hvorfor skal jeg vælge hypnose?
I hypnose arbejder vi med hele din bevidsthed på én gang. Underbevidstheden er som en kæmpestor database, der har lagret alt, hvad du har oplevet hele dit liv. Det er på baggrund af dette lager, du tænker, føler og handler, som du gør. Det er så at sige her, dine programmer ligger. Når vi tilgår dit lager – dine programmeringer, kan vi neutralisere eller omprogrammere de misforståelser, overbevisninger, følelser og blokeringer, der ligger til grund for din problemstilling. Du er altså ikke begrænset af hukommelse eller rationelle tanker for, at vi kan ændre, hvordan du har det.
Hypnose er et effektivt redskab til at opnå vedvarende, positive forandringer.
Hypnose er en naturlig tilstand af fokuseret opmærksomhed, som vi alle går ud og ind ad hver eneste dag uden at lægge mærke til det.
Det er altså noget, dit sind er i stand til helt af sig selv. Du opdager det bare ikke, fordi hypnose ikke er en følelse, som du kan mærke, men en tilstand, som du er i.
Fokuseret opmærksomhed er der, hvor du er så optaget af noget, at alt andet omkring dig er mere eller mindre ligegyldigt. For eksempel når du er så optaget af en god film, at man nærmest er nødt til at gå mellem dig og skærmen for at få kontakt med dig. (Især børn er eksperter her 😉). Eller hvis du dyrker sport fx cykling eller løb og oplever at være i flow på turen. Her er du også i en hypnotisk tilstand.
Alle med kørekort har vist også oplevet at komme kørende i bil og pludselig være fremme ved destinationen uden helt at kunne huske hvordan. Her har du været så optaget af fx en tankerække, at din krop automatisk – og på næsten magisk vis – selv har kørt bilen.
Skab nye oplevelser med hypnose
I hypnose er vi i stand til at omgå sindets kritiske faktor, som er en filtrerings – eller sorteringsmaskine i sindet, der afgør, om noget er acceptabelt for dig eller ej. På den måde kan vi få adgang til underbevidstheden og arbejde med både det bevidste og det underbevidste sind samtidigt. I underbevidstheden ligger nemlig alle dine kodninger og programmer, som er dannet gennem barndommen (og før) gennem vores nære relationer og oplevelser. Langt de fleste programmer er gode og hensigtsmæssige for dig. Men ligesom et computerprogram kan være kodet ”forkert” eller have en ”fejl” – så kan du også have kodninger baseret på misforståelser eller uheldige oplevelser. Disse programmeringer kan spænde ben og skabe blokeringer, angst eller uhensigtsmæssig adfærd, som forhindrer dig i at leve et frit liv.
Det er vores oplevelser, der lærer os om livet og former vores opfattelse af virkeligheden på godt og ondt.
Fx kan du helt ubevidst have lært, at hunde er farlige, selvom du aldrig selv har oplevet noget ubehageligt med hunde. Men din underbevidsthed opfatter hunde som farlige på baggrund af forældre eller søskendes nervøsitet omkring hunde. Det kan også være opstået, fordi du er blevet forskrækket (fx for et tordenbrag) samtidigt med, at du så en hund – og så har hjernen ”misforstået” og tolket hunden, som det, du blev bange for.
Men du behøver hverken at lære at leve med din frygt eller gå i langvarig terapi eller eksponeringsprogrammer for at slippe angst eller andre udfordrende følelser og overbevisninger.
I hypnose kan vi sammen skabe nye oplevelser, der erstatter de gamle ”fejlprogrammeringer”, så du kan slippe din angst eller anden problemstilling, der forhindrer dig i at leve, som du vil.
Det er vores følelser, der skaber vores adfærd. Selvom vi meget gerne vil tro, at det er vores rationelle sind. Men ca. 95% af din adfærd kommer fra underbevidstheden. Så er der ca. 5% tilbage til det bevidste sind. Det er derfor, vi ofte tænker og handler stik modsat af, hvad vi egentlig ønsker. Underbevidstheden og følelserne er altid hurtigst. Men vi er klogest. Derfor er det smart at tage en MUS-samtale med underbevidstheden og få ændret på de (uhensigtsmæssige) programmer, der bare kører automatisk, hvis vi ikke gør noget ved dem. I hypnose tager vi simpelthen en tur i maskinrummet og justerer og kalibrerer dine settings. Det kan være begrænsende overbevisninger, mønstre og vaner eller negative følelser som angst og usikkerhed.
Hvad er Direct Navigation®?
Jeg kalder det mental kalibrering
I Direct Navigation ® hypnose går vi den mest direkte vej efter følelsen eller overbevisningen, der skal deaktiveres eller omkodes. Uanset hvilken problemstilling, du kommer med, handler det om følelser, som ikke er behagelige, og derfor skal nulstilles. Ofte er der tale om usikkerhed, magtesløshed og angst.
Tanker aktiverer følelser, som så resulterer i en given adfærd – der som regel bekræfter tankerne. Og så har vi et loop, der fastholder og forstærker en eventuel uhensigtsmæssig adfærd.
Desværre har mennesket en evne til at fokusere mest på det negative (en gammel overlevelsesstrategi) – og deraf aktivere negative følelser, som ofte er irrationelle.
Negative tanker og følelser kan give problemstillinger som: søvnbesvær, tankemylder, lavt selvværd, angst og fobier, som igen hæmmer og blokerer for et frit liv. I langt de fleste tilfælde ligger der en angst (erkendt eller ubevidst) til grund en given adfærd.
Med Direct Navigation ® deaktiverer vi angsten. Når angsten er deaktiveret, vil hjernen hurtigt finde ud af, at der ikke er nogen grund til bekymring, tankespind eller overdrevet vagtsomhed – og du vil få det, som du gerne vil have det.
Hvis følelsen skulle komme igen, vil det ofte være fordi, vanen i følelsen er svær at give slip på. Vi har en tendens til at holde på vaner – også selvom de ikke gør noget godt for os. Der er ikke nogen følelse i vanen i sig selv. Men det at have vaner giver os tryghed.
Underbevidstheden skelner ikke mellem gode og dårlige vaner. Den opretholder simpelthen de vaner, der giver mening – dvs. dem der holder dig i live og opfylder dine behov. For at bryde en vane, skal man opbygge en anden. Dvs for at aflære noget gammelt, skal man lære noget nyt.
Direct Navigation ® metoden er udviklet af Mads Aggerholm – Shin Hypnose.
Det behøver ikke være svært
Selvom du måske har levet med din angst eller negative overbevisninger i mange år, behøver det ikke være svært at give slip og deaktivere gamle, outdatede følelser, vaner og tanker.
Det er ikke nødvendigt at dykke ned i længst overståede barndomstraumer for at deaktivere de ubehagelige følelser, du har levet med siden. Vi ”smadrer” ganske enkelt snebolden, der hvor den er størst – nemlig lige nu, så du kan give slip og komme videre. Hvis du punkterer på din cykel og triller 100 meter, inden du får stoppet, trækker du den nok heller ikke tilbage til det sted, du punkterede for at lappe den, vel? Mere sandsynligt trækker du den hen til en cykelsmed, så de kan hjælpe dig med at komme videre. (Eller hjem hvis du selv kan lappe den).
Tænk på det sådan her: Forestil dig, at du startede med at forme en lerskål som barn og fortsatte med at forme den gennem hele dit liv.
Uanset hvor meget tid og energi, du har brugt på at lave den skål – så vil det kun tage et øjeblik at knuse den, hvis den tabes på gulvet. Ikke sandt? Sådan fungerer hypnose.
Hvis du virkelig ønsker at blive de negative programmeringer og følelser kvit – så kan du også give slip. Hurtigt og effektivt. Vi kan ikke ændre det, der er sket i dit liv. (Og jeg sletter ikke din hukommelse) – men vi kan ændre effekten af det.
Det eneste, du behøver at gøre er, at følge mine instruktioner. Så simpelt er det.
Under hypnosen er du ved fuld bevidsthed, og du kan huske alting bagefter.
FAQ
Ofte stillede spørgsmål om hypnose
All-in-forløb: Close the gap and release your mojo
Skræddersyet personlig og professionel udvikling
Drømmer du om at frigøre dig fra begrænsende overbevisninger og opnå dit fulde potentiale? Er du klar til at lukke gabet mellem hvor du er nu, og hvor du gerne vil være?
Uanset om du står over for personlige udfordringer eller ønsker at tage dit liv til det næste niveau, vil dette forløb give dig de værktøjer og den støtte, du har brug for, til at nå dine mål. Mit eksklusive 1:1 3-måneders forløb er designet til at hjælpe dig med at bryde gennem mentale og følelsesmæssige barrierer samt slippe fortidens programmering for at lukke gabet og frigøre din indre styrke og kreativitet, så du kan opnå de resultater, du har arbejdet så hårdt for.
Luk gabet
Føler du dig fastlåst eller tæt på at nå dine mål, men mangler det sidste skridt? Virker det skridt uoverskueligt eller måske som at skulle springe over en dyb afgrund af tvivl og gamle ”spøgelser”, der snapper efter dine fødder? Måske kan du forestille dig, hvordan det vil være at nå i mål – men du kan ikke se vejen derhen?
Har du ledt efter en måde at frigøre dig fra din fortid og leve i nuet? Har du prøvet ”lidt af hvert”, men uden helt at komme i mål? Så er dette forløb noget for dig. Her lærer du blandt andet at samarbejde med din fantastiske underbevidsthed, der styrer ca. 95% af din adfærd!
Personlig hypnose og mental-kalibrering
Gennem dybdegående og skræddersyet hypnose samt målrettet mental-kalibrering arbejder vi intensivt med at identificere og fjerne de blokeringer, der holder dig tilbage. Sessionerne tilpasses efter dine individuelle behov og mål, så du kan slippe gammel, forældet programmering og træde ind i en ny virkelighed. Vi tager altid udgangspunkt i, hvor du er lige nu – og hvor du gerne vil hen.
Du får min fulde opmærksomhed og støtte. Både under og mellem sessionerne arbejder vi tæt sammen for at sikre, at du opnår de ønskede resultater. Jeg er her for at støtte dig på hver eneste skridt af vejen. Du vil finde en ny følelse af frihed, klarhed og formål, som vil drive dig fremad i både dit personlige og professionelle liv. Du får effektive redskaber, som du kan bruge resten af livet.
Opdag din Mojo
Jeg hjælper dig med at genfinde og frigøre din Mojo – den energi, passion og kreativitet, der gør dig unik. Her lever du i en tilstand af tillid til dig selv og verden, hvor det føles let og naturligt at udfolde dine enestående evner og talenter – dit fulde potentiale, så du kan opnå dine mål og drømme.
Er du klar til at tage springet?
Tag kontrol over dit liv og din karriere. Uanset om du ønsker at opnå balance, overvinde personlige udfordringer eller tage dit liv til nye højder, er dette forløb skabt til at hjælpe dig med at opnå en transformation, der varer livet ud.
Angst og fobier
Overvind din angst med hypnose
Angst er en naturlig forsvarsmekanisme, der har hjulpet mennesket med at overleve siden “tidernes morgen”. Uden evnen til at føle angst eller frygt ville vi tage unødige risici. Hos nogle mennesker har angsten dog fået for godt fat og advarer os konstant, selv når der ikke er nogen reel fare. Kroppens “flygt, kæmp eller frys”-mekanisme kører på højtryk, hvilket fører til søvnproblemer, tankemylder, anspændthed og fysiske symptomer som hovedpine og mavepine. Dette er energikrævende og udmattende.
Mange får at vide, at de skal lære at leve med angsten, men det behøver ikke være sådan. Med hypnose kan vi sammen deaktivere angsten – uanset hvor eller hvordan den er opstået. Når følelsen er væk, bliver energien, der før var bundet i angsten, frigivet, og du kan begynde at leve frit igen.
Præstationsangst
Eksamen nærmer sig, og du føler dig mere og mere utilpas. Uro i kroppen, mavepine og koncentrationsbesvær plager dig. Du er overbevist om, at det vil gå dårligt, og du kan næsten ikke tænke på andet. På selve dagen går klappen måske ned, eller din krop reagerer med svedplamager under armene, rystende hænder og en trang til at være tæt på et toilet.
Uvisheden om, hvad der vil ske, hvem censor er, og hvad de vil spørge om, blander sig med en følelse af usikkerhed og magtesløshed. Dette udløser angst. Adrenalinen, der skulle hjælpe dig med at præstere, får din krop til at reagere som om, du er i livsfare. Din adfærd bliver uhensigtsmæssig, hvilket bekræfter dine tanker om, at du ikke kan klare det.
Men det er en stor, fed løgn! Du er god nok præcis, som du er. Gennem hypnose kan vi slette misforståelser og deaktivere angsten, så du fremover kan klare eksamener og andre udfordringer med selvtillid og ro.
Generaliseret angst
Udbredt angst, generaliseret angst og social angst kan være invaliderende. I værste fald isolerer du dig og undgår næsten alt. Du har måske få venner, som du sjældent ser, og du handler tøj og dagligvarer online for at undgå butikker. Måske har du udviklet tvangshandlinger som at tjekke at døre og vinduer er låst 25 gange om dagen af frygt for…?
Angst har mange stygge ansigter, men der er én fællesnævner: Du ved ikke hvorfor, det er sådan, og du ville ønske, du bare kunne tage dig sammen som “alle de andre”. Men du er i dine følelsers vold, og dem kan du ikke styre med dit intellekt. Det er som at sidde på ryggen af en løbsk hest og have tabt tøjlerne – du kan ikke styre det.
Hypnose er effektivt, fordi vi i hypnose kobler dit bevidste sind og din underbevidsthed sammen. Vi arbejder med 100% af dig på at nulstille uhensigtsmæssige overbevisninger og følelser som angst. Det er ikke så vigtigt at vide, hvorfor du har angst – det vigtige er, om du virkelig ønsker at slippe den. Hvis svaret er ja, er der stor sandsynlighed for, at hypnose kan hjælpe. Vi behøver ikke rippe op i gamle traumer; vi fokuserer på, hvordan du gerne vil have det.
Fobier
Din hjerne kender ikke forskel på reel fare og “kodet” fare. Derfor opfatter den edderkopper, sommerfugle, klovne eller små rum som en virkelig trussel. Fobier opstår ofte på baggrund af et chok eller traume. Hvis du som barn blev forskrækket af et tordenbrag, samtidig med at en frø hoppede forbi, kan du i dag være bange for frøer, selvom det var tordenbraget, der skræmte dig.
Fobier kan også opstå som resultat af påvirkning fra omgivelserne. Hvis en nær person er bange for hunde, er der en stor sandsynlighed for, at du også bliver bange for hunde. En fobi kan udvikle sig til en generel angst, fordi hjernen generaliserer, hvilket kan føre til en række begrænsende frygtreaktioner.
Fobier er for nogle en lille del af hverdagen, mens de for andre kan være et stort problem. Men det behøver ikke være sådan. Med hypnose kan vi nemt og hurtigt deaktivere angsten og rette “fejlkodningen”, så hverken edderkopper, tandlæger eller højder længere spænder ben for dit liv.
Jeg tilbyder
- 1:1 sessioner: Bliv fri af angst og fobier, begrænsende overbevisninger, mønstre og blokeringer, der holder dig fra at leve det liv, du ønsker.
- All-in forløb for dig, der er klar til at komme helt i mål: 3 måneders intensivt og skræddersyet samarbejde, hvor du får det antal sessioner og den støtte, du har behov for – hele vejen.
- Gruppeforløb og retreats: Close the gap and release your Mojo
- Oplæg og foredrag med et drys af hypno-spas
- Hypnoseshows og street-hypnose
Priser og booking
- Voksne: 1400,- kr. pr. session
- Studerende og børn under 16 år: 1200,- kr. pr. session.
- Gruppeforløb afhænger af aktuelt indhold, længde og lokation.
- All-in 3-månedersforløb: 19.000,- kr.
Booking kun ved personlig henvendelse, da jeg gerne vil sikre mig, at vi er et godt match.