Booking og handelsbetingelser

Hos mig slipper du for at spekulere på hvor mange sessioner, du skal købe for at løse dit problem.

Du får en fast pris på dit eget skræddersyede forløb, hvor vi samarbejder, indtil du har opnået et klart defineret mål – eller til vi ikke kan rykke dig længere.

Jeg arbejder med mennesker, der er klar til at give slip på negative følelser (fx angst), begrænsende overbevisninger (fx lavt selvværd) samt uhensigtsmæssige vaner og mønstre – for at opnå varige, positive ændringer i livet.

Derfor tager vi altid en gratis, afklarende snak over telefonen for at sikre, at vi er det rette match – og at jeg kan hjælpe med din problemstilling.

For at nå dine mål kræver det, at du oprigtigt ønsker at give slip på ”det gamle” og ændre dit liv. Samt at du er indstillet på at tage ansvar for din forandring.

Jeg kan ikke få dig til at sige, tænke, føle, mene eller gøre noget, du ikke vil eller ønsker. (Eller få dig til at stoppe med noget, du har grund til at holde fast i – uanset hvor uhensigtsmæssigt det så er). Derfor er det vigtigt, at du forstår, at det er et samarbejde – og ikke alene mig, der svinger en tryllestav og ændrer dit liv.

Du skal være aktiv og klar på at gøre noget andet, end du plejer, for at opnå en forandring.

Til gengæld lover jeg at gøre alt, hvad jeg kan for at støtte dig og hjælpe dig i mål.

Ingen mennesker er ens – derfor er alle forløb også forskellige. Dit forløb bliver fuldstændigt tilrettet dig og dine behov – og jeg er med dig hele vejen.

Hvis dette lyder som noget for dig, så kontakt mig for en gratis samtale.

Handelsbetingelser

Jeg har ifølge lovgivningen ikke ret til at garantere resultater – og gør det derfor ikke. Jeg garanterer til gengæld, at jeg vil arbejde dedikeret og seriøst med dig for at give dig de resultater, du ønsker, hurtigst muligt. Jeg er tilgængelig i så vidt omfang som muligt under hele dit forløb.

Jeg har ikke ansvar for dit udbytte af min hjælp. Der ydes ikke refusion, hvis resultaterne ikke opnås. Har jeg ikke hørt fra dig i 30 dage, konkluderes det, at du er i mål, og samarbejdet ophører.

Efter bestilling er der ikke fortrydelsesret eller refusion af aftalt beløb. Du er ansvarlig for at have programmer, udstyr og forbindelse til at afholde sessionen, hvis disse foregår online.

Ændring eller aflysning af mødetider bedes ske senest dagen før. Uanmeldt fravær fra 3 sessioner afslutter forløbet.

Ved betaling accepterer du disse betingelser.

27 83 53 23

Betaling

MobilePay: 79305

Kontant på beløbet

Eller bankoverførsel dagen inden sessionen på konto:
Reg.nr.: 1687
Konto nr.: 3230712157

Du finder klinikken her

Klinikken ligger kun 5 minutters gang fra banegården og med 2 timers gratis parkering lige overfor.

Jeg kan tage imod dig tidligst 5 minutter før, din session starter.